»En lille flagspætte vejer mindre end et brev. På en nat med minus tolv grader brænder den næsten alt af, hvad den spiste dagen før.« – Derfor giver en 72-årig linjemontør fra Hobro de sidste spættefoderbrætter fra sig til en særpris, før de koldeste måneder kommer.

Minus fjorten ved daggry. En lille fugl. Og femten timers mørke bag sig.

Klokken 6.40 en januarmorgen viste termometeret på Hans Kjærs terrasse i Hobro minus fjorten grader. En lille flagspætte sad allerede i bøgen ved køkkenvinduet. Der havde været mørkt i femten timer.

»Den lille fyr vejer omtrent som et brev,« siger Hans. »På sådan en nat brænder han det meste af det fedt af, han lagde på dagen før. Om morgenen kører han på dampene. Han skal have mad, og han skal have den med det samme.«

Hans stod ved vinduet med sin kaffe og så fuglen spise i fyrre minutter. Han rørte sig ikke, før den var færdig.

Fuglene, der bliver, når alle andre flyver sydpå

Svalerne og storkene trækker af sted om efteråret. Spætterne gør ikke. De bliver gennem hver eneste isvinter og kuldeperiode, i det samme lille stykke skov, hele vinteren.

De lever af insekter, der gemmer sig i træ: biller og larver under barken på gamle og døde træer. Om vinteren er de låst inde i frosset ved. Og de gamle træer forsvinder. Folk fælder dem, fordi de ser rodede ud eller kan vælte ned over huset.

Hans ved alt det af egen erfaring. Han så det fra tolv meters højde.

Han reparerede hundredvis af master, som spætterne havde hakket huller i. Han gav aldrig fuglene skylden.

Fra 1973 til 2009 var Hans linjemontør i Himmerland. Det betød seksogtredive års klatring i træmaster, med stålbrodder på støvlerne og et tykt læderbælte om livet.

Mange af masterne var fulde af huller. Sortspætterne, de store med den røde isse, havde hakket i dem på jagt efter mad og ly. Hans skiftede mere end to hundrede af dem.

»Folk kaldte dem skadedyr. Det gjorde jeg aldrig. De gik efter mine master, fordi nogen havde fældet deres træer. En mast var det nærmeste, de kunne komme et dødt træ.«– Hans Kjær

Mens han arbejdede, iagttog han dem. Og han lagde mærke til noget, som næsten alle foderstationer i butikkerne gør forkert.

En spætte spiser ikke først og fremmest med næbbet. Den spiser med halen.

En spætte sidder aldrig som en spurv. Den griber fat i veddet med tæerne og læner sig tilbage på de stive halefjer. Halen holder den på plads, så kroppen kan svinge frem og hakke.

»Den hale er hans sikkerhedssele,« siger Hans. »Han læner sig tilbage på den, ligesom jeg lænede mig på min. Tager du den væk, kan han ikke arbejde.«

På et almindeligt fedtbur af ståltråd er der ingenting under fuglen. Halen hænger i luften. Den må holde sig fast med tæerne alene, og det koster energi, den ikke har at give af. Ofte opgiver den efter et par bidder.

Så Hans byggede en foderstation med noget at læne sig op ad

Da Hans gik på pension i 2009, begyndte han at bygge fedtfoderstationer i garagen. Under hvert fedtbur satte han et træbræt, omtrent lige så langt som en spættes hale, med riller skåret på tværs som bark.

Den første hang han op i sit eget bøgetræ den december. To dage senere landede en stor flagspætte, lænede halen mod brættet og spiste i ti minutter.

»Ti minutter,« siger Hans. »På mit gamle trådbur tog han to bidder og fløj.«

På seksten år har Hans bygget omkring 1.400 af dem, til naboer, til menighedsrådet og til lørdagsmarkedet i Hobro.

Derfor bliver spætterne i minutter i stedet for sekunder

Det gamle bælte, der stadig hænger ved værkbænken

Hans' garage dufter af bejdse og fedt. En brændeovn tikker i hjørnet. Og på et søm ved værkbænken hænger hans gamle linjemontørbælte. Læderet på ryggen er slidt glat af seksogtredive års læn mod master.

Hans placerede rillerne på hvert halebræt, så de passer til hakkene på det bælte.

»Det bælte holdt mig oppe på masten i seksogtredive år. Brættet gør det samme for ham. Jeg har bare lavet det i træ.«– Hans Kjær

»Jeg holdt fast i master hele mit liv. Nu kan jeg ikke holde en overfræser stille.«

I seksten vintre så Hans' morgener ens ud. Kaffe ved vinduet. Tælle spætter. Så ud i garagen, med radioen tændt og ovnen i gang. Det er det, han kommer til at savne mest.

Men seksogtredive års klatren og grebet har indhentet ham. Han har slidgigt i begge tommelfingre og er blevet opereret to gange i højre skulder. At save træet går stadig. At skære rillerne gør ikke. Overfræseren skal holdes helt stille, og det kan hans hænder ikke længere.

»Jeg holdt fast i master hele mit liv,« siger han. »Nu kan jeg ikke holde en overfræser stille i ti sekunder.«

»Spætterne kan ikke betale. Så jeg skal ikke bede om meget.«

På markedet i Hobro blev Hans' foderstationer solgt for kr. 550. Det kunne han bede om igen. Det vil han ikke.

»Jeg vil ikke have, at de står i en kasse i garagen,« siger han. »Jeg vil have, at hver eneste hænger i et træ denne vinter, med en spætte, der læner sig op ad den. Det er alt, jeg går efter.«

Så han satte en lav afskedspris. Den, der tager en af hans sidste foderstationer, holder en spætte mæt gennem de kolde måneder, ligesom Hans gjorde i seksten vintre.

Hans har ikke computer. I sommer tog hans datter Lene, der er sygeplejerske i Aarhus, billeder af de sidste foderstationer og fandt en lille webshop, Cedar & Tin, som kunne sende dem. »Lene tager sig af computerdelen,« siger Hans. »Jeg tager mig af tapen og kasserne.«

Hvad fuglevenner siger om Hans' foderstation

• ★★★★★

  »Mit gamle trådbur fik kun stære og en spætte, der aldrig blev siddende. På Hans' foderstation har der været en stor flagspætte hver morgen, siden den første uge. Han læner sig bare tilbage og spiser.«

  – Jens P., Viborg
• ★★★★★

  »Det er så nemt at fylde op. Løft låget, læg kagen i, færdig. Jeg gør det i hjemmesko i januar.«

  – Inge T., Silkeborg
• ★★★★★

  »Jeg købte en til min far efter hans hofteoperation. Han kan se den fra sin stol. Nu ringer han til mig hver dag med spætterapport.«

  – Mette D., Randers

Spørgsmål om Hans' foderstation

Hvor kan jeg købe Hans' foderstation?

Kun på denne side, hos Cedar & Tin. Hans' foderstationer sælges ikke på Amazon eller i nogen butik.

Hvor længe er de tilgængelige?

Kun så længe det sidste parti rækker. Lige nu er der 61 foderstationer tilbage. Når de er væk, laver Hans ikke flere.

Hvad hvis spætterne ikke kommer?

Du har 30 dage til at prøve den. Er du ikke tilfreds, sender du en kort mail og får pengene tilbage. Ingen risiko, ingen besvær.

• ★★★★★

  »Hængte den op i den gamle eg bag huset i oktober. Til december skiftedes en lille flagspætte, en stor flagspætte og et par spætmejser til at spise.«

  – Ole L., Holstebro
• ★★★★★

  »Man kan se, at den er bygget af en, der har kigget meget på spætter. Det lille bræt under gør hele forskellen.«

  – Søren S., Horsens
• ★★★★★

  »Mine børnebørn og jeg fører liste på køleskabet. Fire slags spætter siden november.«

  – Hanne W., Vejle