»Jeg så en egernmor grave i frossen jord i en hel time uden at finde noget.« – Derfor giver en 73-årig bødker fra Svendborg de sidste egernfoderstationer fra sig til en særpris, før endnu en vinter sætter ind.

Timen, Poul ikke kan glemme

Det var en morgen sidst i februar. Jorden bag Poul Ravns hus var frosset hård. Et egern gravede ved foden af det gamle egetræ.

Hun gravede det ene sted. Så et andet. Så et tredje. Poul stod ved køkkenvinduet med sin kaffe og så på hende i næsten en time.

»Hun vidste, at hun havde gravet noget ned dér i oktober,« siger han. »Men der var ikke noget tilbage. Ikke én nød. Hun blev bare siddende i sneen, da hun gav op.«

De fleste ser aldrig det her. De ser egern som et skadedyr. Men for et egern er slutningen af vinteren den sværeste tid på hele året.

Derfor afgøres februar i oktober

Et egern gemmer store mængder nødder og frø om efteråret. Det er den eneste sparekonto, det har til vinteren. Hen mod vinterens slutning er det meste spist, stjålet eller væk under isen. De første knopper kommer ikke før til foråret.

Men det, de fleste tager fejl af, er, at de hårde måneder ikke afgøres i februar. De afgøres nu. Om efteråret lærer egernene, hvor maden er. De tager deres runder og husker hvert sted, der altid er fyldt.

»Hænger du en foderstation op i februar, er du for sent på den,« siger Poul. »De egern, der sidder ved mit vindue i februar, er dem, der fandt tønden i oktober.«

På vejen, hvor Poul bor, er skoven blevet mindre hvert år. »Da jeg var dreng, var det her bare eg og hassel,« siger han. »Nu er der et parcelhuskvarter og en tankstation. Egernene er ikke flyttet nogen steder. De har bare mindre at spise.«

Og derfor ender de i dine fuglefoderautomater

Et sultent egern går derhen, hvor maden er. For de fleste familier betyder det fuglefoderstationen. Folk prøver glatte stænger, roterende foderstationer og chilifrø. Intet virker i længden.

»Et egern plyndrer ikke din fuglefoderstation, fordi det er grådigt,« siger Poul. »Det plyndrer den, fordi ingen har givet det sit eget bord.«

En mand, der byggede 90.000 tønder

Poul Ravn var bødker i 38 år. En bødker er en tøndemager. Hver dag bøjede han staver af eg til tønder til bryggerier og virksomheder i området. Han tror, at omkring 90.000 af dem gik gennem hans hænder.

Da han gik på pension, havde hans kone Grethe ét ønske. Hun ville have egernene væk fra sin fuglefoderstation. Så Poul købte en egernkasse af plast i byggemarkedet. Seks uger senere havde egernene gnavet sig lige igennem låget.

Så det gjorde han. En lille, rund tønde, ligesom de store, med tag på toppen og et klart vindue foran. Han hængte den op i egetræet, tre meter fra Grethes fuglefoderstation. Inden for en uge var egernene flyttet over til tønden. Og fuglene fik deres foderstation tilbage.

Inden for en uge havde fuglene deres foderstation tilbage

Det, der gør Pouls tønde anderledes

En egernkasse fra butikken er en firkantet kasse. Poul bygger sine, som han byggede tønder i 38 år:

Egernet, han kalder »Kaptajnen«

Hver morgen klokken 6.30 står Poul ved køkkenvinduet med sin kaffe. Han tæller egernene ved tønden. Nogle morgener er der to. Nogle morgener er der seks.

Et af dem er et stort egern med et hak i øret. Det er kommet hver vinter i fire år. Poul kalder det »Kaptajnen«.

»Hvis Kaptajnen ikke er der om morgenen, smager kaffen ikke rigtigt,« siger han og griner. »Grethe siger, at jeg bekymrer mig mere om det egern end om hende.«

Dagen, hvor hænderne sagde nej

At bygge en tønde kræver stærke hænder. Staverne skal bøjes og holdes stramt, mens limen sætter sig. I 38 år var det aldrig noget problem for Poul.

Nu har slidgigten sat sig i begge tommelfingre. Nogle morgener kan han ikke lukke hånden om træhammeren.

»En tønde, der ikke er tæt, er brænde,« siger han stille. »Jeg sælger ikke en tønde, jeg ikke er stolt af. Så nu er jeg færdig.«

De sidste vintre byggede Poul flere tønder, end han gav væk. De stablede sig op på hylderne i laden. Sidste uge stod der 160 på hylderne. Siden denne historie første gang blev bragt, er de gået hurtigt.

»De sidste er til egernene«

En håndbygget tønde som denne ville sagtens kunne sælges for over kr. 700 på et kunsthåndværkermarked. Det sagde hans barnebarn Sofie til ham. Det ville han ikke høre på.

»Jeg byggede tønder til øl og spiritus hele mit liv,« siger han. »De sidste er til egernene. Jeg har ikke brug for pengene. Jeg vil have dem op i træerne før den første frost, mens egernene stadig leder.«

Klar på fem minutter

• 1Hæng den opSkru den fast på et træ, et hegn eller en stolpe. Skruer og rawlplugs følger med i kassen.
• 2Fyld denLøft låget og hæld hasselnødder, valnødder eller solsikkefrø i.
• 3Se påOm efteråret ser de fleste læsere deres første gæst i løbet af få dage.

Hvad læserne siger om Pouls tønder

• ★★★★★

  »I tre år tømte egernene min fuglefoderstation hver eneste dag. Jeg hængte Pouls tønde op tre meter væk, og de skiftede over på fire dage. Rødhalsene er tilbage.«

  – Lone M., Odense
• ★★★★★

  »Mit barnebarn står ved vinduet hver morgen i pyjamas og giver dem navne. Bedste penge, jeg har brugt i år.«

  – Richard T., Kolding
• ★★★★★

  »Massivt træ, og man kan mærke, at en håndværker har lavet den. Låget er det bedste. Jeg fylder op i hjemmesko.«

  – Karen H., Svendborg

Spørgsmål, læserne stiller

Hvor kan jeg købe en af Pouls tønder?

Kun gennem denne side. Sofie oprettede webshoppen udelukkende til Pouls sidste tønder. De sælges ikke på Amazon eller i nogen butik.

Hvor længe er de tilgængelige?

Kun så længe tønderne i hans lade rækker. Lige nu er der 118 tilbage, og de går hurtigt. Når de er væk, bygger Poul ikke flere.

Kan jeg vente til vinteren med at hænge den op?

Poul siger nej. Egernene lærer deres madsteder at kende om efteråret. En tønde, der hænges op nu, bliver en del af deres daglige runde, før sneen kommer. En, der hænges op i februar, står ofte tom i flere uger.

Hvad hvis den ikke passer til mig?

Du har 30 dage til at sende den tilbage mod fuld refusion. Send bare en kort mail. Ingen spørgsmål.

Mere fra læserne

• ★★★★★

  »Vi havde en hård frostperiode i januar. Hver morgen sad der tre–fire egern ved tønden. Jeg tænkte hele tiden på historien om egernet, der gravede i sneen.«

  – Janne P., Nyborg
• ★★★★★

  »Jeg købte to, en til os og en til min bror i Aalborg. Den kom godt pakket, og den hang i bøgen efter ti minutter.«

  – Gert W., Faaborg
• ★★★★★

  »En rigtig bødker, der bygger små tønder til egern. Det kan man ikke finde på. Hos os er der et egern, der ligner hans Kaptajn.«

  – Dorte R., Aarhus