»De tager grunden, og jeg får regningen for at rydde den.«Derfor giver en 71-årig glaspuster fra Sydsjælland sine sidste figurkarafler fra sig til en brøkdel af, hvad de er værd, før nedrivningsholdet kommer.
Der står 283 mundblæste glaskarafler på hylderne i et lille værksted uden for Næstved. Ørne, traktorer, gravhunde, ugler, motorcykler — hvert eneste stykke formet med munden siden 1975. Den 31. oktober ender alt, hvad der stadig står i rummet, i en nedrivningscontainer sammen med bygningen omkring det.
Villy Bøgh lukker ikke, fordi han har lyst. Tre en halv meter fra værkstedsdøren står fire træpæle i gruset. Orange bånd i toppen, af den slags landmålere bruger. De blev sat ned en tirsdag i april, mens han sad ved bænken med glødende glas for enden af piben. Ingen bankede på. Han fandt dem til frokost. Han har set på dem gennem det samme vindue hver arbejdsdag siden.
Hundrede og syvogtredive hektar. De skulle bruge hans ene til biler.
I 2024 døde manden, der ejede jorden. Hans børn solgte det hele — 137 hektar langs åen — til et investeringsselskab. De bygger et datacenter.
Bøgh lejer et lille areal på 0,4 hektar yderst mod nord. På deres tegninger er hans areal ikke datacentret. Det er ikke kraftværket. Det er ikke noget, de reelt har brug for.
Det er en parkeringsplads. Og en sø til regnvandet.
Brevet kom i februar. Hans navn stod ikke på det. Det var stilet til »Lejer, matrikel 14b«.
Det gav ham frist til 31. oktober til at forlade det stykke jord, hans far lejede med et håndslag i 1961. Og det sagde, at han skal aflevere grunden tilbage ryddet.
Ryddet betyder tomt. Ovnen, køleovnen, gasledningen, bygningen — alt skal væk. Og han skal selv betale for det. Et nedrivningsfirma gav ham et tilbud på femogtres tusind kroner. Tilbuddet hænger på væggen over hans bænk.
To gange spurgte han, om han måtte købe sit ene areal. Til hvilken som helst pris, de ville nævne. På to og et halvt år fik han ét svar: fire sætninger fra deres advokater, uden noget tilbud. De stavede hans navn »Bög«.
Ingen fra selskabet har nogensinde kørt ud for at se stedet. En advokat i Næstved læste den gamle lejeaftale, tog betaling for timen og sagde, at han ikke har nogen sag. Hans far gav håndslag på det i 1961. Ingen skrev nogensinde under på noget. Der er intet at kæmpe med.
»De tager grunden, og jeg får regningen for at rydde den.«
Villy Bøgh, glaspuster, 51 år ved den samme bænk
Han tegnede aldrig en katalog. Folk bad om det, og så lavede han det.
Der er fem former i det rum. Ikke én af dem kom ud af et designmøde.
Ørnen blev første gang lavet i 1987 til en pensionsmiddag for en officer i Næstved. De er gået til veteraner lige siden. Han holdt op med at spørge hvorfor for længe siden.
Traktoren kom fra en landmandskone i 1994. Den var til hendes mand. Han havde dyrket den samme jord i fyrre år. Næsten hver traktor siden er blevet købt til nogens far.
Gravhunden kom fra en mand, hvis hund lige var død. Han gik ind, beskrev ørerne og betalte uden at sige meget. Bøgh har lavet den hund omkring syv hundrede gange siden.
Uglen er den ene form, der næsten uden undtagelse går til bedstemødre.
Motorcyklen er den sværeste at lave. Ni ture til ilden. Styret trækkes ud i hånden, mens resten stadig er blødt. Den første gik til en mand, der lige havde solgt sin cykel.
Tom er den bare glas. Fyldt er den dyret.
To ting overrasker folk. Den første er, hvad der sker, når man fylder en. Væsken bliver en del af figuren. Rav giver ørnen dens fjer og gravhunden dens pels. Tom ligner den et stykke glas. Fyldt ligner den dyret.
Den anden er størrelsen. Disse er små. Hver rummer cirka 3 deciliter — omkring en tredjedel af en vinflaske. Den er lavet til at stå fremme, hvor folk kan se den, og til at skænke et glas eller to. Hvis du forestiller dig en stor bar-karaffel, er det ikke det her. Hvis du vil have noget til hylden, er det præcis det.
Fem former, 283 stykker og ét rum, der skal være tomt senest 31. oktober.
Se, hvad der er tilbageTjek tilgængelighed →
Ilden er ikke gået ud siden 1978
Bøgh og hans far byggede ovnen i hånden sommeren 1978. Mursten for mursten. Tre ugers arbejde i juli. De tændte den i oktober. Den har ikke været slukket siden.
Det er ikke sentimentalitet. Sådan fungerer glasovne. Mursten krymper, når den køler af, og krympende mursten revner. En ovn, der bliver kold, forbliver kold. Man kan ikke tænde den igen. Man må rive den ned og bygge en ny.
Så den har brændt ved 1150 °C, dag og nat, i otteogfyrre år. Gennem to storme. Gennem oversvømmelsen i 1985. Gennem hans fars begravelse, hvor en nabo sad hos den hele natten, så murstenene holdt.
Folk spørger, hvorfor han ikke bare flytter den. Den vejer nitten hundrede kilo og blev bygget, hvor den står. I det øjeblik den køler af, er den skrot. At bygge en ny — ovn, køleovn, gasledning, tilladelser — koster over en million og et par hundrede tusind kroner. Og der går omkring to år, før det første stykke kommer ud af den. Han er 71.
Der er ingen at give den til. Begge hans sønner arbejder langt fra åen. Han tog to lærlinge ind gennem årene, og ingen af dem klarede en vinter.
For hundrede år siden lå der mange glasværksteder langs denne å. I dag tror Bøgh, at han er den sidste mand i egnen, der stadig blæser figurglas med munden.
Fem grunde til, at det ikke er en støbt flaske
Glas kan kun formes mellem omkring 870 og 1100 grader. Varmere end det løber det som honning. Køligere, og det holder op med at bevæge sig.
En ørn med separate vingefjer, eller en traktor med mønster i dækkene, tager seks til ni ture til ilden. Det arbejde krævede før et hold på fire mand. Bøgh har gjort det med to siden 2009. Fem ting sker med hvert stykke undervejs. Ikke én af dem overlever på en støbt kopi. Og det slebne bundmærke — den lille, ru cirkel på bunden — finder du ikke på en maskinfremstillet flaske.
1Borosilikatvæggen
Glasset, han starter med
Han bruger borosilikatglas, ikke det billige natronkalkglas. Det er det samme glas, et laboratorium bruger til bægerglas. Det kræver mere varme at forme, hvilket er hårdere for ham. Men det er derfor, disse kan stå i et solrigt vindue eller tåle en kold væske uden at revne.
2Halvfemssekundersvinduet
Hvor længe han har til at forme det
Ørnens næb. Uglens bryn. Styret på motorcyklen. Hver detalje blev trukket i hånden på under halvfems sekunder, så gik glasset tilbage i ilden. En form har al verdens tid. En glaspuster har halvfems sekunder.
3Den fjorten timer lange nedkøling
Hvorfor det ikke revner år senere
Direkte fra hans hænder og ind i køleovnen. Den går ned fra 480 grader til stuetemperatur over fjorten timer. Langsomt, så indersiden og ydersiden af glasset trækker sig sammen lige hurtigt. Forhast det her, og glasset revner senere. Det er også det første trin, en fabrik skærer væk.
4Den tilpassede prop
Hvorfor den faktisk lukker tæt
Hver prop slibes i hånden til sin egen flaske. Én ad gangen, til den sidder tæt. Ingen to er ens, så de kan ikke byttes rundt. Det er langsomt, kedeligt arbejde. Det er også forskellen på en flaske, der lukker tæt, og en, der lader alt indholdet gå fladt.
5Det slebne pontilmærke
Sådan kan du se, at et menneske lavede den
Vend en om. Der er en lille, ru cirkel på bunden, slebet glat. Det er der, stykket blev brudt af stangen i hånden. Det er det nærmeste, dette håndværk kommer en signatur. Ingen form kan lave det.
Hvad der sker den enogtredive
Der er 283 stykker tilbage i kølerummet. Han talte dem en søndag i juni. Det tog elleve minutter.
Det, der stadig står på grunden den 31. oktober, går i nedrivningscontaineren sammen med væggene. Ikke til et museum. Ikke på lager. I en skraldecontainer, han betaler femogtres tusind kroner for.
En forhandler kom ud i maj. Han tilbød at tage alle 283 i ét læs og tømme rummet på en eftermiddag. Bøgh sagde nej. Han vil have, at de forlader rummet ét ad gangen, til mennesker — ikke stablet på en palle i et lager to lande væk.
»De får grunden. De får ikke også disse.«
Villy Bøgh
Hver forhandler i egnen har fortalt ham, at prisen er for lav. Det ved han. Han beder om en brøkdel af, hvad de er værd.
Men han regner anderledes, end de gør. Hvis disse ikke sælges nu, sælges de aldrig. De ender i containeren. Så prisen er ikke, hvad enogtres års arbejde er værd. Prisen er det, der tømmer det rum før den enogtredive.
»Nogens køkkenbord eller deres skraldecontainer,« siger han. »Det er de to muligheder, der er tilbage. Jeg ved, hvilken jeg vil have.«
Det, der er usolgt den enogtredive, går i containeren sammen med bygningen. Der kommer ikke et nyt parti og ikke en ny sæson.
Se, hvad der er tilbageTjek tilgængelighed →
Hvad folk siger om Villys glas
★★★★★
»Købte ørnen til min svigerfar, som var toogtyve år i Forsvaret. Han vendte den om, så mærket i bunden og spurgte, hvem der havde lavet den. Det spørger han aldrig om noget.«
Dan Westergaard — Næstved
★★★★★
»Den er mindre, end jeg havde forestillet mig, og det er jeg glad for. Den står på skænken ved siden af billedet af min bedstemor og tager ikke over i rummet. Fyldt er lyset igennem den om eftermiddagen noget helt andet.«
Rosa Fjeldsted — Roskilde
★★★★★
»Min far drev den samme gård i otteogtredive år. Jeg gav ham traktoren i april. Han har ikke sagt ret meget om den, hvilket for ham er den højest mulige anmeldelse.«
Kenneth Marsager — Slagelse
Spørgsmål folk stiller
Hvor kan disse faktisk købes?
Kun gennem denne side. De er ikke på Amazon, ikke på Temu og ikke i nogen butik. Der er 283 af dem, og de står i ét rum uden for Næstved.
Hvor længe kan de fås?
Til de er væk, eller til 31. oktober — alt efter hvad der kommer først. Den dato er ikke et salgstrick. Det er dagen, grunden skal være tom. Alt, der er tilbage, går i containeren sammen med bygningen.
Det er mundblæst glas. Overlever det postvæsenet?
En glasmotorcykel har styr tyndere end en blyant. Så intet forlader værkstedet i en æske fyldt med papir. Hvert stykke sendes i en dobbeltvægget æske, holdt i udskåret skum, så ingen del af glasset rører siderne. Sådan sender et laboratorium instrumenter. Det koster mere, og det er ikke valgfrit. Hvis en alligevel ankommer itu, så send et billede på mail. En erstatning sendes samme uge, gratis.
Hvad hvis den ankommer, og den simpelthen ikke er rigtig?
Tredive dage til at sende den tilbage mod fuld refusion, uden forklaring.
Ovnen har brændt uafbrudt siden oktober 1978. Den slukkes i oktober, og den kommer ikke til at brænde igen.
Tjek tilgængelighedBegrænset antal — 283 stykker tilbage
Tre til, der beholdt en
★★★★★
»Jeg bestilte gravhunden måneden efter, vi lod vores gamle pige slippe. Jeg havde ikke ventet, at en glasflaske kunne gøre noget ved det. Den står i frontvinduet, og det gør den.«
Marianne Kvist — Køge
★★★★★
»Kørte i tredive år, før ryggen sagde nej. Min kone fandt motorcyklen. Styret er trukket i hånden, og man kan se det. Intet ved den ser udstanset ud.«
Rolf Hovmand — Ringsted
★★★★★
»Pakket bedre end noget, jeg har bestilt i år, hvilket jeg var bekymret for. Uglen kom frem uden et eneste hak. Min mor har allerede fortalt tre personer, hvor den kom fra.«
Pia Vang — Holbæk